Sjatten (eller dk.snak som nyhedsgruppen retteligen hedder) er nok den mest morsomme og useriøse Nyhedsgruppe på hele Usenet. Dog har de faste skribenter ind imellem nogle yderst seriøse diskussioner, men for det meste er det pjat og afslapning skribenterne imellem.
Det kan sikkert godt være lidt svært for nye skibenter at fange tonen i Sjatten, og hvis man tror at man kan regne med at en tråd holder sig til emnet i mere end 3-4 indlæg, så må man tro om igen. Her er ikke mange regler, men her er rigtig meget hygge.
De fleste Sjattere kender hinanden, og mødes da også ind imellem IRL, men nye skribenter er altid velkomne, og har man et seriøst spørgsmål er der da også som regel en venlig sjæl der kan henvise til den rette gruppe, for sådan et spørgsmål. Man kan nemlig godt få svar i sjatten, men man skal ikke regne med at det er helt seriøst.
Men hvis du er til pjank og pjat og hyggelige mennesker, så skulle du kigge indenfor på dk.snak. Hvis først du bliver fanget af humoren og hyggen, så bliver du garanteret afhængig, og bliver hængende i årevis... lige som os andre. Jeg håber vi ses på Sjatten.
Her kan du læse lidt om nyhedsgrupper generelt. Usenet.dk.
Og her finder du OSS (Ofte stillede spørgsmål) for Sjatten.
Du kan finde en del af Sjatternes hjemmesider på Links siden. De vil være mærket med (Sjatter).